Om os
Dansk Sommelier Uddannelse
I 2016 blev Dansk Sommelier Uddannelse grundlagt som en søsteruddannelse til Norsk Sommelier Utdannelse af Julie Brink Færch og Ken Engebretsen. I dag er vi stolte af at være en af Skandinaviens førende sommelier- og vinskoler. Sammen med vores søsterskole uddanner vi årligt omkring 150-200 talentfulde sommelierer.
Dansk Sommelier Uddannelse blev skabt ud fra en vision om at kunne tilbyde en sommelieruddannelse, der ikke blot uddanner, men også inspirerer og driver hotel- og restaurationsbranchen til nye højder. Vores mål er at forme sommelierer med en tydelig stærk faglig, praktisk og erhvervsrettet kompetenceprofil.
Vores kerneværdier – gæstefokus, professionalitet, faglighed og passion – er dybt integreret i vores undervisning, vores dedikerede underviserteam og vores ambitiøse fremtidsplaner. Vi stræber efter at give vores studerende den bedste uddannelse, så de kan blive morgendagens ledende eksperter inden for vinens verden.
Vi deler din passion for vin!
Her på Dansk Sommelier Uddannelser er vi stolte af at kunne tilbyde en uddannelse i konstant udvikling, hvor vi arbejder utrætteligt på at sikre den højeste faglige kvalitet og et stort læringsudbytte for dig og dine medstuderende.
Vi er overbeviste om, at vi uddanner Nordens dygtigste sommelierer, og vi ser frem til at se dig vokse og trives i denne passionerede, spændende og udfordrende rejse ind i vinens verden.