Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Jeg overvejer at blive sommelier, men er i tvivl om det er noget for mig?

Vi anbefaler, at du gennemfører Grundkursus Introduktion til Vin først. På kurset introduceres du til de vigtigste facetter inden for vinens verden, så du har et solidt fundament når du starter på sommelieruddannelsen. Hvis du allerede har taget et grundkursus i vin, men stadig er i tvivl om sommelieruddannelsen er noget for dig, er du velkommen til at kontakte os.

Hvor lang tid tager sommelieruddannelsen?

Uddannelsen varer ca. ti måneder, og forløber over 38 undervisningsdage inkl. eksmanen, med fremmøde en dag om ugen.

Hvad koster sommelieruddannelsen?

40.000 kr. Bemærk at beløbet er momsfritaget. Ved faktura til erhverv med CVR nr. vil der blive pålagt moms. Du eller din arbejdsplads kan søge om refusion gennem forskellige uddannelsesfonde. Læs mere på vores hjemmeside.

Hvordan tilmelder jeg mig den?

Under fanen tilmelding. For direkte link klik her

Kan jeg komme på en venteliste? Jeg er ikke sikker på, om jeg kan starte endnu.

Ja. Send en e-mail til info@dansksommelieruddannelse.dk.

Jeg arbejder på en restaurant/café/hotel, inddrager I noget af det i undervisningen?

Ja. Vi er den eneste sommelieruddannelse i Danmark, som inddrager det praktiske arbejde i restauranten i vores undervisning. Du lærer selvfølgelig om vine og andre drikkevarer, men derudover lærer vi dig også om mødet med gæsten i restauranten. Derfor er vi ideelle til dig som arbejder i HoReCa, da vi i løbet af undervisningen inddrager praksisnære eksempler. Vi lærer dig blandt andet om prissætning og opbygning af vinkort, hvilket du med fordel kan tage videre i dit arbejdsliv.

Hvad nu, hvis jeg vil høre mere om jer, inden jeg beslutter mig?

Vi afholder informationsmøder et par gange om året, hvor du gratis og uforpligtende kan høre mere om sommelieruddannelsen. Datoer for disse kan findes på vores sociale medier (når vi har dem).

Hvordan ved jeg at uddannelsen/kurserne er af høj kvalitet?

Vores undervisere er nogle af Danmarks bedste sommelierer, med mange års erfaring inden for branchen. Vi har nøje udvalgt underviserne, så vi er sikret, at vi får de bedste specialister på hver deres område, så undervisningen bliver af meget høj kvalitet.

Hvad forventes af mig?

Vi forventer at du selv lægger tid i at læse op på de forskellige fag på sommelieruddannelsen. Da pensum er bredt, er det vigtigt for din egen lærings skyld, at du får læst til hver lektion. 

Hvor mange er der på et hold på sommelieruddannelsen?

Det varierer. Vi plejer at være mellem 20-30 sommelierstuderende på hvert hold.

Hvordan er det sociale på uddannelsen?

Vi ser ofte at vores studerende er gode til at lave studiegrupper og mødes i fritiden til fx vinsmagninger på vinbarer, fester, eller selv afholde middage.

Hvordan foregår eksamen på sommelieruddannelsen?

Den foregår over to dage. En hel dag med teori eksamen, og en hel dag med hhv. eksamen i smagning og praksis.

Jeg kan ikke se svaret på mit spørgsmål, hvad gør jeg?

Send os en e-mail med dit spørgsmål til info@dansksommelieruddannelse.dk, eller skriv til os på de sociale medier (Instagram og Facebook). Vi bestræber os på at svare inden for 24 timer i hverdagene.

Do you have any wine courses in English? 

Not at the moment. We hope to have some soon. For more information about this, please contact us.